Vores projekt går i korte træk ud
på, at formidle kontakt mellem en udvalgt børnegruppe og en udvalgt gruppe
ældre. Vi har skabt kontakt til en 0.kl. på Grønnevang skolen, og er i gang med
at etablere kontakt, til en bestemt gruppe beboere på Skanselyet Plejehjem, som
ligger ved siden af skolen.
Målgrupperne er valgt ud fra overvejelser om,
at de ældre på plejehjem har brug for at blive aktiverede. Ved vores besøg har
det været tydeligt for os, at aktivitetsniveauet bestemt ikke er særlig højt
blandt de ældre på plejehjemmet. De ældre er dannet i en anden tid end børnene
og vi forventer derfor en vis assimilering, som konsekvens af besøgene på
plejehjemmet. Læring vil derfor foregå på tværs af børnegruppen og de ældre.
Vi vil sætte fokus på Livskvalitet, og har i
den forbindelse anvendt Siri Næss teori om livskvalitet. Siri Næss opererer med
fire Hovedtemaer der er bestemmende for livskvalitet. Hun mener at livskvalitet
er psykisk bestemt, og at det er det oplevede der danner grundlaget for
livskvaliteten hos den enkelte.
De fire hovedtemaer er:
Aktivitet er ikke fysisk aktivitet men defineres som selve oplevelsen
og de følelser der knyttes til aktiviteten. I denne forbindelse nævnes specielt
engagement. Engagement beskrives således:
En person har højere livskvalitet i
jo højere grad personen er aktiv, dvs. har appetit og livslyst, interesserer
sig for, engagerer sig i og deltager i noget udenfor sig selv som repræsenterer
en udfordring og opleves som meningsfuldt.
(Næss 1994)
Sociale relationer defineres således:
En person har højere livskvalitet i
jo højere grad personen har gode interpersonelle forhold; Har et nært, varmt og
gensidigt forhold til mindst et andet menneske.
(Næss 1994)
Altså oplevelsen af at elske og
blive elsket.
En person har højere livskvalitet i
jo højere grad personen har selvfølelse, dvs. selvsikkerhed, føler sig vel som
menneske, er sikker på på egne evner og færdigheder, har en følelse af at
mestre, af at være nyttig; aksepterer sig selv, har fravær af skyld- og skamfølelse,
lever op til egne standarder.
(Næss 1994)
Grundstemning defineres således:
En person har høj livskvalitet i jo højere
grad personen har en grundstemning af glæde, lyst og velvære, af at livet er
rigt og givende, fravær af tomhedsfølelse, nedstemthed, ubehag og smerte; har
en grundstemning af harmoni, fravær af uro, bekymring, angst; har rige og
intense oplevelser af skønhed, er åben og modtagelig, og ikke udelukket fra den
ydre verden.
(Næss 1994)
Det fjerde område anses af mange
for at være det der ligger tættest på en definition af livskvalitet, mens de
andre tre kan forstås som årsagsforhold der er specielt vigtige for
livskvaliteten.
Den Effekt vi håber at opnå er at
de ældre såvel som børnene, gennem samvær og fokus på fælles aktiviteter, får
forbedret deres livskvalitet på alle fire områder.
Vi vil som vores produkt udfærdige en serie
A4-ark, som hver beskriver en aktivitet eller en leg, hvorledes legen kan
udvikles samt hvilke sociale og fysiske temaer der er i spil.
Ved udformningen af disse ark
indgår der overvejelser om formuleringer, skrifttype og størrelse samt
genkendelighed af selve arket. Der indgår naturligvis også overvejelser over,
hvilke aktiviteter der er egnede til såvel ældre som børn. Til at understøtte
disse overvejelser, benytter vi Mihály Csikszentmihalyis teori om Flow. Flow
kan opstå i en aktivitet, når udfordringen nøje svarer til de kompetencer
deltagerne besidder. Flow defineres som en oplevelse af intensivt engagement,
dyb koncentration, manglende tidsfornemmelse og fravær af bevidsthed om selvet.
Der kan ikke gives garanti for at flow opstår i en given situation, men man kan
forsøge at tilpasse aktiviteten, så den nøje svarer til de færdigheder
deltagerne besidder, og derved øge sandsynligheden for at flow opstår. (Rønholt
og Peitersen 2013)
Vi er klar over at aktiviteterne sandsynligvis
skal tilpasses yderligere i selve situationen, og at aktivitetsniveauet kan
udvikles over tid, efterhånden som begge målgrupper vænner sig til konceptet og
får skabt relationer til hinanden. Der ligger også et stort pædagogisk
potentiale i at man vil kunne udvælge specifikke børn til besøgene, børn der i
forvejen har lavt selvværd, ikke føler sig som en del af en gruppe eller har
andre udfordringer i forbindelse med deres livskvalitet.
Vores mål med disse tiltag vil være, at skabe
grobund for en fortsat kontakt mellem de ældre og børnene. Vores refleksioner omkring
starten på projektet går på, at det i første omgang handler om at skabe
relationer ml. børnene og de ældre. Aktivitetsniveauet vil i første omgang være
tilpasset, således at ingen bliver ”skræmt”, og der vil naturligvis være en
pædagogisk bagdør, hvor det er tilladt blot at kigge på.
Til at dokumentere vores projekt
vil vi forsøge at filme et event, hvor børnehaveklassen kommer på besøg på
plejehjemmet.
For mere information om Siri Næss
teori om livskvalitet og Flowteori se vores links på Bloggen: Rend og Hop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar